Galleri Galschiøt og boligerne ligger i udkanten af Odense, Næsby, og er et stille og attraktivt villa kvarter med børnehaver,
god skole, og indkøbsmuligheder
Da vi begge to (Jens f.1954 og Colette f.1949) er oppe i alderen, har vi indset, at der på et tidspunkt bliver brug for et generationsskifte, selvom vi har tænkt os at blive ved til vi segner. Udfordringen i detaljer arbejder vi løbende på og regner med, at det kommer til at se nogenlunde sådan her ud:
Lejerne:
Lejeboligerne hviler økonomisk i sig selv, og der er ansat en administrator, som tager sig af alle administrative
forhold. Lejerne er beskyttet af lejeloven og dermed stort set uopsigelige. Vi regner med, at beboerne -
uafhængigt af os - får etableret en form for fællesskab og indgår i forskellige aktiviteter, så stedet fortsat vil være et spændende og kreativt sted at bo, med eller uden Jens Galschiøt.
Værkstedet/Galleriet:
Jens og Galleri Galschiøts medarbejdere har de sidste 10 år arbejdet på, at det dynamiske værksted kan overleve af andet end skulpturer (dvs uden Jens og hans underskrift). De har oparbejdet en økonomi i form af konferencer, koncerter, kulturarrangementer, kunstskole, solcelle-strøm-leverance, galleri/udstillings-virksomhed, udførsel af events/støberi-opgaver, og vil formentlig hvile i sig selv i løbet af de næste 4-5 år.
Det vil betyde, at der fortsat vil være et kunstnerisk, kreativt og dynamisk miljø, som samtidig kan udvides med nye kreative initiativer, idet stedet rummer rigtig mange muligheder.
Læs mere om boligområdet
Information:
Vi har nogle forestillinger og drømme på kortere og længere sigt. De nye passionerede og kreative
mennesker, som vi regner med flytter ind, har formodentlig også drømme og ønsker. Selvfølgeligt vil der være
nogle begrænsninger pga. økonomien, eller fordi det vil være forstyrrende for arbejdspladsen Galleriet , men
da Galleri Galschiøt lever af at bakke op om gode ideerJ, håber vi, at vi sammen kan udvikle boligområdet til et
fedt sted at bo og leve i.
Her kan du se nogle af de drømme, vi har:
Forhåbentlig giver økonomien med tiden mulighed for, at mange af projekterne kan gennemføres.
Det nye solcelleanlæg på Galleri Galschiøt, generere nok energi til at gøre hele værkstedet CO2 neutralt. Anlægget genererer tilmed en stor mængde overskydende strøm tilbage til elnettet
Sofus Markus, psykoterapeut i Odense C
Galleri Galschiøt - Banevænget 22, 5270 Odense, Danmark, Mail: aidoh@aidoh.dk , Tlf: +45 66184058