Galschiøts værker

.


En rose til fængslet kvinde

Rosen og Yasaman Ayani     

En rose til fængslet kvinde


Det var nyheden om den 24 år gamle Yasaman Aryani, der fik en dom på 16 års fængsel for at have uddelt roser uden hijab, der fik kunstneren fra Odense til at lancere en ny kunstbegivenhed.


”Jeg bliver meget rørt af modige mennesker som Yamasan, der sætter sit liv i kampen for sine rettigheder”, siger Jens Galschiøt, som er berømt for sin ofte provokerende samtidskunst.


Jens Galschiøt har derfor iværksat en kunstaktion til støtte for Yasaman. Galschiøt har skabt en rose i kobber og startet en aktion, der har til formål at sende tusinder af digitale roser til Yasaman.


Rosen

Galschiøt har lavet en 60 cm høj rose lavet af kobber, bronze og stål og er opkaldt efter Yasaman. Det er muligt at byde på Rose på Lauritz.com, og indkomsten går til Amnesty International's arbejde for kvinders rettigheder i Iran.


Send en digital rose til Yasaman


”Yasaman fik 10 års fængsel for at have uddelt roser, derfor fortjener hun at modtage tusind roser fra os” forklarer Jens Galschiøt. Ved at følge linket er det muligt at sende en rose til Yasaman og samtidig pres på den iranske diktatur for at frigive hende fra fængslet.


Lille rose:

Galschiøt har også skabt en række roser i en mindre version. Den ene er for Yasaman, den anden er til hendes familie, og den tredje vil blive overdraget til den iranske ambassadør i Danmark.


Sammenhæng

Som en del af den internationale kvindedag den 8. marts uddelte Yasaman, hendes mor og en ven hvide roser i Teheran.

10. april 2019 blev Yasaman arresteret. Hun fik isolering på 9 dage, hvor hun blev presset til en tvangsbekendelse på grund af at have ”spredt propaganda mod systemet”.

I dag er hun fængslet i Evin-fængslet i Iran, et fængsel af kvinder, der har begået alvorlig voldelig kriminalitet. I fængslet isoleres kvinderne, de bliver forhørt uden advokater, og nogle udsættes for tortur.


Yasaman Aryani er ikke den eneste, der kæmper for de iranske kvinders rettigheder og deres ret til at vælge, hvordan de skal klæde sig.


For 5 år siden Masih Alinejad startede en bevægelse, ”Hvid onsdag”, i en protest mod den obligatoriske brug af hijab, kvindes hovedkarve. Beskeden er siden blevet spredt gennem de sociale medier, hvor kvinder poster billeder og videoer på deres profiler ved hjælp af hashtaggen #whitewednesday. Yasaman er en del af denne bevægelse.


I nedenstående link har du mulighed for at læse mere om Yasaman Aryanis situation og om "Hvid onsdag" -bevægelse.


https://www.bbc.com/news/world-middle-east-40218711

https://amnesty.dk/nyhedsliste/2019/iranske-yasaman-kaemper-for-kvinders-rettigheder