#QATAR6500 baserer sig på kranie-kæden og er et samarbejde mellem Jens Galschiøt og 24syvs radioprogram Ringdal og Kristensen. Happeningen sig i mange retninger og omfatter udover kæden tusindvis af kraniearmbånd, som på samme måde som kæden symboliserer de døde migrantarbejdere i Qatar.
"
Værket trækker på inspiration fra ældgamle tibetanske traditioner med at bruge menneskekranier i smykker og armbånd. Ligeledes trækker det tråde til og inspirationer fra heavy metal-kulturens bizarre udtryk og fra afrikanske talismaner med magiske kræfter.
Resultatet er blevet et smykke med en næsten overvældene magisk udstråling. Det er et smykke, der er umulig at overse, og som vil skabe betydelig opmærksomhed i enhver forsamling. Det vil gøre bæreren af kæden til en dronning.
Værket består af 6.500 små hvide kranier på 6x5 mm, der er inkorporeret i dette gigantiske smykke. Hvert kranie refererer til en af de 6.500 migrantarbejdere, der er døde i forbindelse med opbygningen af stadioner m.m. til VM i fodbold Qatar i 2022. Kæden med de tusindevis af små kranier er sammenføjet af fire større kranier i bronze. De er skabt i hånden i voks, og ved hjælp af en 7.000 år ældgammel teknik kaldet ”cire pedu” er de transformeret over i bronze.
De fire unikke kranier giver med deres okkulte udstråling en indramning af kæden og understreger og skaber dens magiske og smukke udstråling.
Kæden er et helt unikt værk, som er skabt til at blive båret under VM i Qatar 2022 for at sætte fokus på de ufattelige, menneskelige omkostninger, det har haft at placere VM i et land, der ikke regner andres menneskeliv for noget, og som har brugt over 6.500 migranters liv for at skabe infrastruktur til eventet.
Det er håbet, at bæreren af kæden kan være med til at sætte fokus på dette i Qatar.
- Jens Galschiøt
"
Sofus Markus, psykoterapeut i Odense C
Galleri Galschiøt - Banevænget 22, 5270 Odense, Danmark, Mail: aidoh@aidoh.dk , Tlf: +45 66184058