Homo Sapiens af Jens Galschiøt
Skulpturinstallationen Homo Sapiens består af 22 unikke kobberskulpturer, der varierer i højde fra 180 op til 225 cm: De er kendetegnet ved en skitseret modellering med udseendet af fine detaljer og en næsten organisk overflade. I nogle af dem kan man se store dele af den menneskelige krop mens kroppen hos andre næsten forsvinde i materialet.
Skulpturerne er i en limbo mellem konstruktion og dekonstruktion.
Udstillingssteder
Tekniske beskrivelser:
De 22 skulpturer er alle lavet af kobber med en indre kerne af rustfrit stål / beton monteret på en stålbase på 80 x 80 x 10 cm.
Vægt: Skulpturerne vejer 300-500 kg pr. styk. Højden varierer, den højeste på ca. 225 cm.
Belysning: Hver skulptur har et LED spotlys monteret på soklen. Spotlyset er en 60 W RGBW med motoriseret vinkel fra 4,5 til 45 grader. Alle lyspletter kontrolleres af et DMX-system, og hver gruppe af skulpturer har sin egen computer-lys, der modellerer lyset individuelt på hver skulptur såvel som modellerer et samlet udtryk.
Offentlige rum: Skulpturerne er beregnet til offentlige rum og er derfor ret sikret for at undgå hærværk
De står højt, højt og ser ud mod horisonten
De er stærke i deres stolthed og fundament, men de er under angreb, og deres fysiske form er i opløsning. Deres skjælvende udtryk, deres dybe og knækkede overflader sender farvede bølger af længsel og frustration ind i himlen mod Gud, der formede dem fra ler for tusinder af år siden. Udgaven, den version, vi kendte så godt og var så behagelig med, ændrer sig. Vi har ændret os, og vi har ændret verden omkring os! Materialet er stadig det samme, men da verden har ændret sig, har vi også det. Vi var nødt til -eller gjorde vi det? Og hvor skal vi hen?
I omgivende landskaber er der betydelige spor fra en fjern fortid
Fra de røde lerklipper, der blev oprettet for 25.000 år siden, hilser tusinder af fossiler af levende organismer os, som er levebrødet og grundlaget for eksistensen for nogle af de første homo sapiens. Fragmenter af naturen er bevaret i den fossiliserede tilstand, men mennesket har ændret sig og gør det stadig. Vores hjerner, vores opførsel, vores følelser ligner de farvede LED-pletter. Vi skifter i styrke, i energi og ændrer os selv, men ofte i en hastighed, der er skjult for både vores omgivelser og for os selv. Ændringen er langsom og næsten usynlig, men den er der!
Teknologi har taget os ved hånden for længe siden
Vi gav den en millimeter, da den var praktisk og gjorde vores liv og vores verden lettere. Den fik derefter en meter og en anden meter. Spørgsmålet er nu, hvor langt vi skal lade teknologien tage os? Det fik en magt over vores liv og en rolle, vi aldrig havde drømt om. Og vi lader det ske.
Vi prøver at bygge broen
og hold fast i nogle dyder, metoder og vaner fra fortiden, for ikke at ende som tekniske eksperimenter og en værre version af os selv. Vi er allerede afhængige af overlegenheden i mobil- og cyberspace-livet. Så hvad er dernæst? Tør vi sige ja til mere?
Den moderne verden manipulerer, lokker og frister os
med gode tilbud på daglig basis, hvor vi præsenterer glæde forklædt som teknologi. Ny næse, nye bryster, nyt syn, ny hjerne eller måske nye perfekte efterfølgere… design dine egne børn! Med dine valgte gener kan du give dine børn alle forudsætninger for succes.
Og udødelighed er også på vej
så hvis du er glad for dig selv, dine nye læber, dine hjemmedesignede børn, vil muligheden for evigt liv i selskab med disse børn snart være til stede. Stræben efter magi, udødelighed, perfektion og drømmen om dette giver ægte ernæring til de teknologiske videnskabsmænd, der forudsiger, at de kan omprogrammere din stenalderlignende software i den nærmeste fremtid.
Spørgsmålet er, om vi skal klappe i vores hænder
i hyldest til den teknologiske fremgang, eller må vi trække bremsen med vores lerfremstillede hænder og gå tale med djævelen selv. Den anden side af mønten er dominerende, bange og uden etisk og menneskelig bekymring! Virkelig forandrer mennesket sig - i langsom hastighed. Men at ændre vores grundlæggende betingelser, vores stof eller vores kriterium for lykke, kan bringe menneskeheden videre til et uovervindelig sidespor ved at grave eksisterende gabs endnu større og dybere i stedet for at gøre broen mellem solidaritet og følelse af samfund stærkere,
Hvis vores børn klones til ufejlbarlige Super-mennesker
der kun er i social interaktion med andre mennesker, der spejler sig selv, hvis vores grundlæggende materiale; leret, vi er lavet af, er ikke nøjagtigt det samme, grundlaget for vores sameksistens forsvinder også.
Gennem jordens udviklingshistorie er den tilfældige genetiske afvigelse og fejl nøjagtigt det, der har skabt og defineret det mangfoldige liv omkring os. Vil mennesker kontrollere dette skabe en lige så stor mangfoldighed, eller vil det skabe tilpasning og forudsigelighed?
Forandring er godt, og det er en grundlæggende betingelse, men det er kun befordrende for menneskeheden, hvis det primært er konstruktivt og ikke nedværdigende, konstruktiv hvis det bringer mennesker sammen i stedet for at forårsage splittelse. De høje, buede skulpturer er glade såvel som ulykkelige overfor deres ydre og indre forandring, og de bekymrer sig for deres grundlæggende stof, leret.
Tekst af religiøs historiker Hanne Bjørnsen og Jens Galschiøt
Galleri Galschiøt - Banevænget 22, 5270 Odense, Danmark, Mail: aidoh@aidoh.dk , Tlf: +45 66184058
